Højere HandelseksamenHandelsskolens GrunduddannelseKurserVejledning

Nyheder

Åbent Hus i januar

Nåede du ikke at besøge skolen i januar? - Se evt. PowerPoint-præsentationen fra dagen

 

HyperCard - nyt billigt bus- og togkort til studerende på ungdomsuddannelser

Ansøgning om buskort

Yderligere info:  www.hypercard.dk eller læs her
 

 

Fagene & Projekterne

På Ringkjøbing Handelsskole og Handelsgymnasium er erhvervslivets forventninger og optagelseskravene på de videregående uddannelser hele tiden i fokus. Derfor har vi bl.a. prioriteret fagene Tysk og Matematik i vores sammensætning af studieretninger. Samtidig har vi lagt vægt på muligheden for at nå 6 fag på A-niveau. 

For vejledning om optagelseskrav på videregående uddannelser henvises til Studievalg Midt- og Vestjylland.

Fagstrukturen på HHX

På HHX har du obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag. I løbet af de tre år har du ca. 2/3 obligatoriske fag og ca. 1/3 studieretnings- og valgfag. Valgfagene ligger hovedsageligt på det 3. år af uddannelsen. 

Med studieretnings- og valgfagene kan du i vidt omfang skræddersy din egen uddannelse til dine interesser, ambitioner og behov, fx i forhold til optagelseskrav på videregående uddannelser.

På HHX skelnes desuden mellem fagenes niveauer (A, B og C), hvor C er det laveste niveau. Det er først og fremmest fagets længde (1, 2 eller 3 år), der afgør, om det er på niveau A, B eller C.

 

Obligatoriske fag i alle studieretninger

Dansk A
Afsætning B
Engelsk A
Virksomhedsøkonomi B
Tysk B
International økonomi B
Samtidshistorie B
Erhvervsret C
Samfundsfag C
Matematik C

 

Samlet oversigt over studieretningsfag og valgfag

Tysk A
Spansk A
Fransk A

Virksomhedsøkonomi A
Afsætning A

International økonomi A
Matematik A eller B
It B
Samfundsfag B

Innovation C

Finansiering C
Kulturforståelse C
Markedskommunikation C

Nedenfor ser du en studieretningsoversigt med studieretningernes fag og profil. Derudover skal du vælge 2-3 valgfag blandt ovennævnte. På den måde kan du enten supplere med helt nye fag eller opkvalificere dig fra fx B- til A-niveau i studieretnings- og obligatoriske fag. 

 

Studieretningen ØKONOMI indeholder

Virksomhedsøkonomi A
Matematik B
International økonomi A

Studieretning ØKONOMI er for dig, der ønsker en økonomisk eller finansiel uddannelse i bank, realkredit, revision, forsikring, ejendomshandel, eller hvis du ønsker at læse videre på handelshøjskole eller universitet.


Studieretningen MARKETING indeholder

Afsætning A
International økonomi A
Markedskommunikation C

Studieretning MARKETING er for dig, der ønsker en praktisk eller teoretisk uddannelse inden for handel, afsætning, markedsføring, eksport og lignende. 

 

Studieretningen INTERNATIONAL indeholder

International økonomi A
Tysk A
Kulturforståelse C

Studieretning INTERNATIONAL er for dig, der ønsker en sproglig/økonomisk uddannelse, orienteret mod eksporterhverv og turistbranche, eller hvis du ønsker at læse videre inden for sprog og international økonomi.

 

Undervisningsplaner

På skolens intranet kan eleverne hente de undervisningsplaner, som lærerne lægger ind for deres fag.
 

Webdesign af Vestjysk Marketing