Tæt på virksomhederne
Mange unge har en drøm om at drive selvstændig virksomhed. Af samme grund udgør de erhvervsrelaterede fag selve rygraden i HHX-uddannelsen. Virksomhedsøkonomi, International økonomi og Afsætning er obligatoriske fag, og sammen med valgfaget Innovation bringer de dig helt tæt på virksomhedens interne og eksterne forhold. I Innovation lægger vi desuden stor vægt på såvel de teoretiske som de praktiske udfordringer, der følger med at starte egen virksomhed.
Med henblik på at give eleverne en undervisning, der bedst muligt forbereder dem til erhvervslivet, er der i årsplanen for alle på HHX indlagt kontakt til virksomheder:
- 2 heldags-ekskursioner pr. skoleår
- en erhvervsdag, hvor skolen har besøg af ca. 15 lokale virksomheder
- tilbud om 2 ugers forlagt undervisning på HHX3 i England, Tyskland og Spanien, bl.a. med virksomhedsbesøg
- virksomhedsbesøg på studieturene på HHX2
Foruden ovennævnte tiltag, der gælder alle klasser, kan de enkelte klasser gennemføre yderligere aktiviteter.





