Ringk�bing Handelsskole & Handelsgymnasium

Aktiviteter på skolen

Undervisningen er naturligvis den helt centrale aktivitet på skolen. Den er i sig selv meget forskelligartet i form og indhold og kan spænde fra traditionel klasseundervisning til projekter, værkstedsundervisning af forskellig art, ekskursioner, virksomhedsbesøg osv. 

It indgår som et meget centralt element i undervisningen og også som et selvstændigt fag.
Af samme grund er skolen udstyret med mange edb-lokaler, der rummer den allernyeste teknologi på området, ligesom der er opstillet computere på fællesarealerne til fri afbenyttelse. Det betyder, at eleverne stort set altid har adgang til en computer til opgaveskrivning og søgning på internettet eller skolens intranet.

Selvom der er mange fordele ved den moderne informationssøgning via internet m.m., er det dog stadigvæk bøgerne, der vejer tungest i skoletasken! Derfor er vi i gang med en udbygning af vores biblioteksfaciliteter.

Ud over undervisningen foregår der også mange andre aktiviteter af såvel almen som faglig art. Mange af disse aktiviteter arrangeres bl.a. sammen med elevrådet. Det er fx:

  • foredrag
  • erhvervsdage
  • arrangementer om udlandsophold
  • jobsøgningskurser
  • underholdning
  • musical af og med elever
  • elevfester
  • hytte-, overlevelses- og studieture
  • udvekslingsophold
  • fællessamlinger og morgensang
  • og meget andet

Du kan følge med i vores aktivitetskalender, hvor kommende arrangementer bliver vist. 
Aktivitetskalender - hg

Aktivitetskalender - HHX

Webdesign af Vestjysk Marketing