VejledningHøjere HandelseksamenHandelsskolens GrunduddannelseKurser

Studievejledningen - generelt

 

            

Else Kirkegaard (HHX)

e-mail

 

Sonja Plougsgaard (HG)

e-mail

Som studievejledere på Ringkjøbing Handelsskole hjælper vi dig gerne, hvis du har problemer eller spørgsmål, der vedrører

  • din skolegang og fortsatte praktiske eller teoretiske uddannelse
  • din økonomi
  • dine personlige og sociale forhold

Studievejledernes opgaver:

  • at orientere folkeskolens afgangselever og deres forældre om handelsskolens uddannelser og mulighederne derefter i form af arrangementer både på handelsskolen og i folkeskolen
  • at orientere dig om fag og tilvalgsfag på uddannelserne
  • at vejlede dig om videre erhvervsuddannelse (praktikplads) bl.a. i form af arrangementer med repræsentanter fra de mest søgte erhverv, fx en erhvervsdag
  • at vejlede dig om ophold i udlandet - studier, arbejde, rejser
  • at vejlede dig om muligheder for teoretisk videreuddannelse. Dette sker i samarbejde med Studievalg Midt- og Vestjylland.
  • at vejlede om praktiske økonomiske forhold, især mulighederne for at få SU (Statens Uddannelsesstøtte)
  • at støtte dig, hvis du har personlige, sociale, skolemæssige problemer - herunder henvisning til specialpædagogisk støtte
  • at formidle kontakt til fagforening (HK) og arbejdsgivere

En studievejleder har tavshedspligt. De ting, du fortæller os, kommer derfor ikke videre til andre, uden at du er indforstået med det.

Vores faste kontortider i lokale 3 kan du se på skolens opslagstavler. Derudover kan du som regel finde os et eller andet sted på skolen i den normale undervisningstid.

En af de første dage i hvert skoleår kommer vi rundt i klasserne og fortæller lidt om vores opgaver, skoleårets forløb, prøver, eksamen og karakterer, SU mv.

Elena Hedegaard fra Studievalg Midt- og Vestjylland har også faste træffetider og arrangementer på skolen. Se i skolens kalender. Arrangementerne kan du læse mere om på Studievalg Midt- og Vestjyllands hjemmeside.

Link til beskrivelse af specifikke adgangskrav til de videregående uddannelser


 

Webdesign af Vestjysk Marketing