Nogle mennesker vælger at gå den direkte vej fra folkeskolen, til ungdomsuddannelserne, til videregående uddannelse og så ud til et godt job, der både giver lykke og god pension i lønningsposen.

Nogen tager et sabbatår eller to efter studentereksamen, hvor de arbejder, rejser eller noget helt tredje, før de går i gang med uddannelse og et fast job.

Andre vælger at pakke rygsækken, rejse ud i verden og arbejde fra sit ”kontor uden vægge”, så man kan opleve regnskoven, skildpadderne og indianerne, når dagens job er udført.

Sådan en er Uffe Helsing Andersen. En digital nomade, hvis job og fritid smelter sammen i en stor verden. ”Livet er for kort til dårlige stillinger” hedder hans foredrag, og han forsøgte tirsdag at inspirere eleverne fra Vasevej 20 til at kaste sig ud i at realisere drømmene.

Fede oplevelser efter arbejdstid

- At være digital nomade er en del af en global megatrend. I dag har vi mulighed for at rejse rundt i verden og arbejde og få nogle fede rejseoplevelser. Man har sin computer med, så man kan arbejde lidt og stadig tjene penge. Når man så får fri, er man midt i solen, sneen, ved havskildpadderne, i regnskoven eller hvor man drømmer om at leve. På den måde kombinerer man det bedste: Rejseoplevelser, tjener penge og får erhvervserfaring, fortalte han.

Hans eget liv foregår i hele verden. Som social entreprenør har han startet projekt Smil til Verden, hvor han underholder børn på sygehuse, børnehjem og andre institutioner i fattige lande.

- Det giver mening for mig at rejse ud, give børn nogle gode oplevelser og samtidig tjene penge.

Han er uddannet guide og underviser i dag også kommende guides. Det betyder, at han jævnligt bliver hyret som guide på spændende rejser rundt i verden, han er eventmager og sælger – og fuld af gode historier.

Husk smilet

Med det brede udgangspunkt opfordrede han eleverne til at fortælle om deres mere eller mindre realistiske drømme – og ville så hjælpe dem med ideer til, hvordan man kan gøre drømmen til virkelighed.

Og ideerne var mange: kampagner med fokus på dét problem, man gerne vil afhjælpe, som eksempelvis voldsramte kvinder i Afrika. At man lærer sig skills som tegning, musik, små tryllekunster, der kan fange folks opmærksomhed, og meget meget mere.

- Men husk altid smilet, lær jer selv at tale med alle typer mennesker og tænk som en sportsmand og tro på sejren, så kommer I langt, lød opfordringen. 

Digital nomade gav inspiration til elever