Seneste nyheder

En fremtid i detailbranchen. Karrierevej. Fællesskab. Alt sammen er noget, man kan få, hvis man kommer i lære i en butik. Men i disse år er der – som i så mange andre brancher – mangel på unge, der vælger dén vej. COOP er en af de største spillere i detailbranchen, og derfor mærker de også, når unge vælger andre uddannelser end eksempelvis EUD Butik og E-handel, som er uddannelsen for de, der gerne vil i butik. Derfor er COOP gået sammen med Skolepartner om at lave en konkurrence til elever på landets handelsskoler. Den udfordring tog de op i Ringkøbing:

- Det er et rigtig godt projekt. Det er virkelighedsnært og ikke bare ”noget, vi leger”, siger uddannelsesleder Nina Aarup, Ringkøbing Handelsskole.

Hun var den, der skulle udvælge de projekter, der blev sendt videre til COOP:

- Jeg har kigget på, om eleverne har forstået teorien, og om de har haft kreative ideer, fortæller hun om udvælgelsen.

Man får løn og ikke SU

Coop og Skolepartner modtoget mange bidrag i konkurrencen og drog dernæst ud i landet for at høre de tre bedste forslag. Et af dem kom altså fra Ringkøbing. Opgaven var lavet af Jo Leiss og Mathilde Johansen. Mathilde har, siden opgaven blev færdig, fået en læreplads og var derfor ikke med til at fremlægge projektet, da Bernhard Buchmann og Rasmus Christensen fra Skolepartner.dk kom til Ringkøbing.

Jo Leiss lagde ud med at konstatere, at livet i detailbranchen ikke fanger de unges opmærksomhed:

- Og det er en skam, for der er gode karrieremuligheder, man får løn og ikke SU, mens man er under uddannelse, man sidder ikke i skolen hele tiden, og man gør en forskel for den kunde, der får en god oplevelse, slog han fast.

Fremlæggelsen var en stribe konstruktive ideer og forslag til, hvordan COOP kan få bedre tag i de unge, inden de skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil i gang med:

- Gør elevpladserne mere synlige

- Leg med farver og former på hjemmesidens layout

- Find et godt slogan som eksempelvis: ”Vær ung, ha’ det sjovt, bliv salgselev”

Jo Leiss kom også med flere forslag til trykte reklamer, og det fik de to udsendte fra Skolepartner til at spørge, om de unge virkelig ser annoncer:

- Der er rigtig mange annoncer, men vi ser altså dem, der fanger vores opmærksomhed, forklarede Jo Leiss, der fik ros for måden at tænke hjemmesiden ind i hele opgaven på.

Bagefter blev den flotte præstation fejret med morgenmad til hele klassen.

« Tilbage

Flot 2. plads til Ringkøbing-elev i stor COOP-konkurrence