Onsdag kulminerede et længere innovationsforløb, hvor eleverne på EUD Butik & E-handel og EUX Business skulle fremvise, eller pitche som det hedder, deres opfindelser. Opfindelserne skal være løsningen på et hverdagsproblem, lød opgaven fra skolen. Eleverne kom fra handelsskolerne i Struer, Lemvig, Ringkøbing og Skjern, og dagen blev skudt i gang med et peppet foredrag af iværksætter Andreas Fabricius, der er manden bag blandt andet den succesfulde jobportal ungarbejde.dk.

Andreas Fabricius gav masser af tips og ideer til, hvordan man kommer i gang med sin egen virksomhed. Han krydrede med sine egne erfaringer, og derefter var det tid til, at eleverne skulle ud og ”sælge” deres egen ide til de tre dommere: Morten Ørskov fra Ørskov Gruppen, Anita Nørgaard fra NørgaardNørgaard og Preben Holm fra PrimoHuset.

Ideerne var mange. Lige fra alarmsystemer med dna-spray til håndklæder der med garnti ville blive oppe, mens du tømmer postkassen, fra termosutteflasker til en rygsæk med indbygget stormsikret paraply.

Godt forløb

Mads Mortensen, Tobias Kjærgaard og Sebastian Haug går på Vestjydsk Handelsskole:

- Det har været et hyggeligt forløb og fedt, at vi kunne arbejde med vores egne ideer, sagde de, mens de ventede på besøg fra dommerne.

I den anden side af salen stod Mille Ahrenstein, Caroline Schou Grønberg og Pernille Andersen også fra skolen på Åumvej. Deres ide er en app, der kan samle alle medlemskort og gavekort i et multikort, man kan have på telefonen og ikke som i dag som flere forskellige plastikkort i pungen.

- Man lærer rigtig meget i sådan et forløb her, siger de og tilføjer:

- Det var fedt med foredraget. Han kender jo selv til, hvordan man starter et firma og talte i et sprog, som var lige til os.

Og vinderen er.....

Inden busserne skulle køre mod nord, skulle der findes en vinder:

- Vinderen er StudyLife, udråbte dommerne.

StudyLife er en app, som i samarbejde med studieportaler vil samle lektier, skema og en kalender, så det bliver nemmere at få overblik over ugens studieprogram. Dermed blev det eleverne fra Lemvig Handelsskole, som kunne køre hjem med førstepladsen under armen.

Fakta:

  • EUD Butik & E-handel er uddannelsen, der blandt andet uddanner unge, der gerne vil arbjede i butik. Studiet består af et års skolegang og to års læretid i en virksomhed.
  • EUX Business er en to-årig gymnasial ungdomsuddannelse. Efter de to år kan man komme i lære hvor man kan arbejde med blandt andet kontor, handel, innovation og ledelse. Derudover giver uddannelsen også adgang til en række videregående uddannelser.

Når de gode ideer står i kø